Your Cart (0 Items)

Your cart is empty.

LIGE NU - TILFØJ VÅDDRAGT MED ALLE SUP PAKKER GRATIS

LIGE NU - GRATIS VÅDDRAGT MED ALLE SUP PAKKER

info@supisup.com
Gratis fragt på køb over 1000,- kr.
ICON
ICON 0
  • Your shopping cart is empty!

Sup i sup
ICON ICON 0
  • Your shopping cart is empty!

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Hvem er vi

Vores webstedsadresse og shop er på: https://supisup.dk.

Handelsbetingelser

Gældende pr. 01.01.2021

Sup i sup ApS

Nøvlingvej 264

9230, Svenstrup J

CVR: 41981547

 

Generelle betingelser

Disse betingelser gælder ved køb af vare og bookinger hos Sup i sup ApS.

Alle aftaler indgås som udgangspunkt på Dansk. Aftaler på andre sprog er med forbehold for sproglige fejl.

 

Kontroller din ordrebekræftelse

Husk at kontrollere, at alle dine oplysninger i ordren er korrekte, så din ordre ikke bliver forsinket eller indeholder fejl eller mangler. Bor du i lejlighed, så er det vigtigt, at vi får den rigtige etage- og sideangivelse. Hvis du opdager en fejl, så kontakt Sup i sup med det samme på e-mail support@supisup.com. Husk at vedhæfte dit ordrenummer og evt. ordrebekræftelsen.

 

Betaling hos Sup i sup

Du kan betale med:

– Paypal

– Dankort

– Mastercard, Visa, Discover, American Express

– Visa Dankort

– Visa Electron

– Sup i sup gyldigt gavekort

– Eller ved overførsel til

Sup i sup ApS

Reg: 9070 Konto nr.: 1631975867

Med ordrenummer vedhæftet i beskrivelsen

+ Mobilepay, samt kontant betaling ved fysisk salgsstand.

Bestiller du din ordre med levering vil købesummen bliver trukket fra din konto, når din ordrer bliver sendt fra Sup i sup. Opdeles din ordre i flere leveringer, vil det kun være købesummen for den del af din ordrer, der bliver sendt fra Sup i sup, der vil blive trukket. Resten af købssummen vil herefter blive trukket når resten af din ordre sendes.

 

Priser

Priser er opgivet i danske kroner (DKK) inkl. moms efter dansk lovgivning.

Sup i sup tager forbehold for fejl i produkt oplysninger og priser. Når varen sendes, tillægges der fragt efter pakkens størrelse og vægt. Ved eksport enten indenfor Europa eller til lande udenfor Europa skal der påregnes ekspeditionstid. 

 

Ændring af din ordrer

Det er desværre ikke muligt at tilføje eller fjerne varer eller ændre leveringstid og dato på pakkeleveringer. Hvis du vil have flere varer på din ordre eller ønsker at slette varer fra din ordre, skal du kontakte Sup i sup senest 3 hverdage før aftalt leveringsdato.

Sker annulleringen senere end 3 hverdage før den planlagte leveringsdato modregnes et annulleringsgebyr på 250.- til dækning af returlevering. Er din samlede ordre på mindre end 250.- vil gebyret udgøre ordrens totale beløb. Vælger du at annullere din ordre, tilbagebetaler Sup i sup det beløb, som du har betalt for ordren fratrukket et evt. annulleringsgebyr.

 

Aktuelle tilbud og varighed.

De aktuelle tilbud er gældende så længe de vises online, eller så længe lager haves. Når en vare tages af nettet, er tilbuddet ikke længere gyldigt og kan derfor ikke bestilles online, men der vil være mulighed for via telefon eller e-mail at forespørge på evt. restlager og pris.

Ved specielt udsalg, som sæsonstarts udsalg og lignende tages forbehold for mellemsalg og udsolgte varer. Varer sælges både i fysiske salgsstande og online. Din bestilling gælder kun som en bestilling indtil du modtager en faktura, hvor beløbet også hæves og ordren går igennem.

 

Levering.

Lagervarer forventes afsendt indenfor 24 timer alle hverdage, varer i restordre bliver afsendt hurtigst muligt. Hvis en ønsket vare ikke er på lager, kontakter vi dig hurtigst muligt. GLS varetager normalt forsendelsen. Betaling trækkes først ved afsendelse af varen.

Vi leverer i hele Danmark, med undtagelse af Færøerne og Grønland. Vi leverer til et begrænset antal ikke bro-faste øer. Ved levering til et begrænset antal ikke bro-faste øer tillægges 1-2 ekstra leveringsdage til den oplyste leveringsdato. Dine leveringsmuligheder kan du se i indkøbskurven på supisup.com. Opstår der leveringsproblemer med din ordre, vil du blive kontaktet af Sup i sup. Sup i sup leverer normalt ikke udenfor Danmark uden forudgående aftale. Ved forsendelse udenfor Danmark tillægges der et ekstra gebyr efter forsendelsens reelle forsendelsesomkostninger.

 

Pakkelevering
Ofte sender vi små og lette ordrer som pakker med GLS. Du bestemmer på supisup.com, hvor du vil hente din pakke. Vores leveringstid er 1-2 hverdage.

Pakkeleveringer sendes fra vores lager med GLS til et posthus eller en pakkeboks. Afhentningsstedet er fastsat på forhånd og kan ikke ændres. Du bliver informeret af GLS på SMS/e-mail, når du kan hente din pakke. Du kan følge din levering via www.gls-group.eu/DK/da/find-pakke.

Du kan hente din pakke i 10 hverdage. Når du henter din pakke i en pakkeboks, skal du medbringe den kode, du modtager via SMS eller e-mail. Henter du pakken på et posthus, skal du medbringe gyldigt billedlegitimation og information om pakken. Hvis du ikke henter den, vil den blive returneret. Vil du have varen leveret på ny, skal du bestille varen på supisup.com og betale for ny levering.

 

Levering Generelt

Er fragtmanden ikke kommet inden for det aftalte tidsrum, beder vi dig ringe til Sup i sup på telefon 22 90 80 50 hurtigst muligt. Hvis du ikke er hjemme eller har en fuldmagt, når din ordre leveres, vil vi forsøge at kontakte dig. Kan vi ikke få fat på dig, tager fragtmændene varerne med retur, og du bedes kontakte Sup i sup for genlevering. Hvis vi ikke hører fra dig inden 5 hverdage, annullerer vi din ordre.

Du er ansvarlig for, at leverancen kan komme frem til din adresse. Hvis varen ikke kan leveres af pladsmæssige årsager, og ikke er omfattet af fortrydelsesretten vil ved snævre adgangsforhold, leveres uden for bygningen.

 

Retur, reklamation og garanti

Du skal gennemgå din ordre ved modtagelse. Hvis en vare er beskadiget eller lider af mangler, beder vi dig kontakte Sup i sup. Vi beder dig vedlægge ordrenummer, kvittering eller fragtbrev.

Ønsker du at returnere med GLS, kan du kontakte os og få tilsendt en returlabel på e-mail eller med post. Det koster 59 kr., som vi fratrækker dit returbeløb. Du kan aflevere din pakke hos en af GLS pakkeshops. Husk at din pakke skal være pakket efter GLS pakke bestemmelser. Ved returnering bærer du risikoen fra varen er sendt og til den er på vores lager.

Returvarer sendes retur til:

Sup i sup ApS

Nøvlingvej 264, 9230

Svenstrup J, Danmark

Vi har 14 dages returret på alle køb af fysiske varer i henhold til dansk lovgivning.

Bookinger refunderes ikke, men giver et gavekort til bookinger, bookinger aflyst senere end 1 dag fra tidspunktet refunderes intet.

Gavekort refunderes ikke, men kan benyttes på vores hjemmeside i op til 2 år.

 

Varens stand, når du sender den retur
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb, du har indbetalt til os, retur. Eventuelle værdiforringelser fratrækkes beløbet. Du får ikke returfragt refunderet.

Fortryder du dele af din ordre, får du et beløb retur tilsvarende de varer, du returnerer samt en eventuel difference i forhold til den oprindelige fragt. Du får ikke din returfragt refunderet.

Tilbagebetalingen sker uden unødig forsinkelse, senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde aftalen. Tilbagebetalingen sker til samme betalingskort, som du brugte ved betaling af din ordre. Sup i sup kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne.

Kontakt os på telefon 22 90 80 50 eller ved at skrive en e-mail til support@supisup.com, eller kontakt den nærmeste salgsstand.

 

Særlige bestemmelser.

Alle former for returnering eller reklamation, er kun gældende for varer der er købt hos Sup i sup. Varer der vises i online-shoppen, men som ikke er købt hos Sup i sup, gælder det, at alle henvendelser skal rettes til det oprindelige sted varen er købt.

Sup i sup påtager sig ikke erstatningsansvar for forsinkede leveringer, dersom de ikke skyldes uagtsomhed fra Sup i sup’s side, eller de skyldes restordre fra underleverandører, strejker, krig, terror eller andre udenforstående påvirkninger som er udenfor Sup i sup’s indflydelse.

 

Klagemuligheder 

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk, hvor du også kan gå videre med din klage.

 

E-mail

Ved alle køb og bookinger foretaget på supisup.com giver du samtykke til at modtage e-mails, med nyheder og promoveringer om dit køb, eller relateret til dit køb, fra sup i sup’s mail system.

 

Persondata/ GDPR

For at du kan handle online hos Supisup.com, skal vi bruge dine personlige data som navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Vi gør alt for at beskytte dine personlige data mod udnyttelse af 3. person. Din fortrolighed og dine personlige data er vigtige at passe på og forpligter os til størst mulig sikkerhed. Supisup.com gemmer kun dine data for afvikling af din bestilling og vi vil aldrig videregive disse til 3. personer. Se mere om hvordan vi behandler dine persondata, cookies m.m. i vores privatlivspolitik.

 

Rettelser eller ny

Vi kan blive nødt til at ændre eller rette i vores Handelsbetingelser for at sikre de stemmer overens med lovgivning.

Sup i sup forbeholder sig retten til at rette og opdatere disse betingelser. Hvis dette skulle ske, opdateres dato for gældende betingelser her på siden selvfølgelig også og ved større ændringer giver vi besked med en meddelelse på supisup.com.

Vi bruger ikke oplysninger til andet end det udtrykkelige formål beskrevet her på siden og for at overholde gældende lovgivning.

Har du spørgsmål, kommentarer eller lignende til indhold her på siden, kan du altid kontakte support@supisup.com for hjælp til dette.